Spring navigationen over og gå direkte til indhold

AspIT

Mangler du en dygtig praktikant? AspIT tilbyder en landsdækkende og ensartet uddannelsesmodel for unge med autismespektrumforstyrrelse (ASF) i spidskompetencer inden for IT-området.

AspIT er en Aspergers erhvervsrettet it-uddannelse for unge med en let form for autisme (ASF) eller lignende og med særlig behov.

De fleste har prøvet, men kan ikke gennemføre en ordinær uddannelse, primært pga. miljøet, for lidt struktur og konkrethed samt for meget proces og teori. De unge trives i stedet med det konkrete og logiske, som vi giver dem med AspIT. Så for de unge handler arbejdet i din virksomhed om at udføre noget konkret (og korrekt), at ”producere” og bidrage – at være værdiskabende.

 

Topmotiveret it-ressource

Værdiskabende, det er de unge fra AspIT i særlig grad, fordi de bl.a. kan varetage rutineprægende og tilbagevendende basale opgaver. De unge sætter en ære i at løse netop denne type opgaver til perfektion. På den måde får dine mere specialiserede medarbejdere frigivet tid og ressourcer til andre ofte mere vanskelige eller komplicerede opgaver.

De unge fra AspIT har meget forskellige faglige profiler, men har det tilfælles, at de har et særligt detaljefokus og er topmotiverede for at få muligheden for at komme ind på arbejdsmarkedet. Med interesse, færdigheder og niveauer spredt udover hele det brede it-felt, står de klar til at bidrage.

De unge kan bl.a. bidrage med:

  • Tilpasninger og opbygning af hjemmesider i f.eks. Wordpress.
  • IT-support såsom fejlsøgning, opgaver i AD’et og lignende.
  • Programmering til tilpasning eller konstruktion af programmer og systemer.
  • At holde din webshop opdateret og give en hånd med på lageret, hvis der er brug for det.
  • Opsætning af fysiske arbejdsstationer og diverse installation, og ellers give en hånd med, hvor der er brug for det.
  • Det, du kender som it-relaterede kontoropgaver, så som ajourføring af data mv.

Først praktik – så ansættelse

Efter en ulønnet praktikperiode på ca. et år er den unge klar til ansættelse som ufaglært it-medarbejder (på fuld eller deltid) i en ordinær ansættelse eller et fleksjob. Dokumentation og andet i den sammenhæng varetages af os fra AspIT, så du kan bruge tid og ressourcer på at integrere den unge i din virksomhed. Alle praktikker tilrettelægges individuelt og starter selvfølgelig med en kort prøveperiode, for det er vigtigt, at du og den unge har det rette match.
For nogle vil en arbejdstid til en start være 3 dage om ugen 4 timer om dagen, mens den for andre sagtens kan være 30 timer om ugen – det handler alt sammen om den unges kompetencer og ressourcer, og hvordan det kan passe ind hos dig.

 

Vi skræddersyer forløbet sammen med dig

Forud for praktikstart afdækker du sammen med os, hvilke arbejdsopgaver, der vil matche den unges faglige og personlige kompetencer.

Det er også her vi drøfter, hvilke konkrete faglige færdigheder den unge endnu ikke har og som er nødvendig eller ønskelig for udførslen af arbejdsopgaverne. I dette tilfælde har vi nemlig mulighed for, at den unge kan arbejde på skolen for at tilegne sig de efterspurgte færdigheder. Det skaber de bedste betingelser for en god start hos dig og en kort vej til at bidrage og blive værdiskabende.

 

En specialiseret praktikkonsulent følger den unge

En praktikkonsulent fra AspIT følger den unge før og under (og også lidt efter) praktikken i løbende dialog med dig, så der f.eks. nemt kan foretages tilpasninger hen af vejen. Vores praktikkonsulenter har foruden stor viden om den unge og det, der skal til for at denne trives og bidrager bedst med sin arbejdskraft, en solid erfaring fra erhvervslivet. Du vil derfor møde praktikkonsulenter, der har en god forståelse for såvel de opgaver, der skal udføres som din drift og forretning.

Læs mere på deres hjemmeside.

Kontakt AspIT

Banegårdspladsen 2, 1. 4700 Næstved

Praktikkonsulent Tina Østergaard
Tlf. 2075 9957
Mail: tkoe@tietgen.dk

Har du spørgsmål?

Så kontakt ArbejdskraftAlliancens lokale partner i Stevns, forretningsudvikler Peter Bisgaard fra Stevns Erhverv.

Tlf. 4057 3573
Mail: peter@stevnserhverv.dk

SE OGSÅ...

Skal vi også hjælpe dig?

Hvis du ønsker hjælp er processen simpel. Tag kontakt til os - og vi hjælper med at afdække behov og løsningsmuligheder.

Om ArbejdskraftAlliancen

Arbejdskraftalliancen tilbyder håndholdte konsulentassistance og har til formål at tilbyde virksomheder en gratis og uvildig vejledning.

FÅ HJÆLP

Hvilke virksomheder hjælper vi?

Alle virksomheder - små, mellemstore og store – kan henvende sig til ArbejdskraftsAlliancen for gratis rådgivning og sparring uagtet, hvilken branche som de tilhører. Det vigtigste er, at du har et klart billede af, hvad dine udfordringer og at du har hjemme i ovennævnte kommuner, så hjælper vi dig videre til de rette samarbejdspartnere.